Bøn med stærk faktor.

"Det skete igen, helt utroligt, at sommeren kom, stille roligt" synger både Tøsedrengene og Danser med Drenge. Og jeg sang det i fredags, da hele skolen samledes i salen for at ønske hinanden rigtig god ferie.

Sommeren lod ellers vente på sig. En overgang var det som om, at den havde glemt os helt, og vejret var koldt, gråt og blæsende - ligesom efteråret, dog uden de smukke, gyldne og røde blade, der hvert efterår slipper deres tag i grenene for at danse i vinden.

Men pludselig brød varmen igennem, og jeg sidder nu og ser ud på en blå himmel, lytter til fuglenes kvidren og glæder mig over den varme, man bliver mødt med, når man bevæger sig ud i solens stråler. Det er fantastisk at mærke solen varme kroppen. Det ligesom fylder én op med energi, samtidig med at man bliver rigtigt ferie-dvask og afslappet.

Jeg glæder mig over at have ferie nu. Jeg glæder mig over, at mine børn kan sove længe om morgenen. Jeg glæder mig over, at de kan trække i badetøj og lave vandkamp i haven, og at alle sommerkjolerne, der har hængt sirligt på bøjle, nu skal frem og bruges.

Jeg nyder at drikke kaffe i skygge af rønnebærtræet i min have, sammen med en god veninde, med hvem jeg kan snakke om løst og fast, alt imens vores to små døtre leger med vand og kommer til at tisse i græsset, fordi bleen er smidt i anledning af varmen.

Og så undrer jeg mig over, hvor hurtigt vi kan glemme den kulde, der var ved at drive os til vanvid for ikke ret lang tid siden. Vi glemmer de grå skyer, der gjorde sig umage for at gemme den blege sol der trods alt tittede frem bag ved dem. Jeg undrer mig over, hvor hurtigt vi får hængt det sikre, lune tøj ind bagerst i skabet, og hevet det lette og lyse frem, som om vi aldrig havde gået i andet - eller aldrig havde tvivlet på, at det ville komme i brug igen.

Med solen kommer mærkeligt nok også behovet for solbeskyttelse. Reglerne om ikke at opholde sig i solen mellem kl. 13 og 15 bliver trukket frem og støvet af. Bøllehattene og kasketterne er også fundet frem og ligger klar på hattehylden.

Og tanken om beskyttelse fra solens skadelige stråler sætter andre tanker igang hos mig. Der er så meget andet, vi også bør beskyttes fra - enten af os selv eller andre. Livet er ikke altid en dans på roser, en leg i solnedgangen, en dans i bølgeskvulp på en eksotisk strand.
Livet er også barskt. Det er hårdt, op-ad-bakke og to skridt frem, ét tilbage nogen gange. Indskydelser, tanker, følelser og andre menneskers uigennemtænkte ord og handlinger kan skade os. Vores egen dumhed, svaghed, træthed og utålmodighed kan skade os. Og hvor er den solcreme, vi kan smøre hen over huden og gemme os bag? Havde det ikke været fantastisk med en sådan tube - eller endnu bedre - sprayflaske, så vi bare kunne spraye os og være immune overfor de skadelig stråler udefra?

Jeg vil vove den påstand, at vi i en eller anden udstrækning har sådan en beskyttelse, hvis vi vender os til Kristus. Den er hverken vandafvisende eller med solfaktor, men den er til gengæld ganske gratis. Den kræver blot, at vi har tillid til Ham, og til hinanden. Den hedder bøn. Det er er en verdensomspændende beskyttelse, som ikke er begrænset af tuber, flasker og varedeklarationer. Den er tilgængelig hele døgnet rundt.

Vi kan selv bede, vende os til Gud i fast tillid til, at Han hører os, Men lige så vigtigt må det også være, at have et netværk, der jævnligt omslutter én i bøn - et netværk, som sørger for at jeg er beskyttet mod alt det, der ikke er godt for mig. Alt det, der kunne skade mig og dermed fører mig væk fra det, jeg ellers skulle befinde mig midt i. Jeg ved, at jeg jævnligt har brug for folk, der beder for mig - at jeg må vandre på den rigtige sti, træffe de rigtige beslutninger, lytte, når der bliver talt sandhed til mig, holde mig fra fristelser, der intet godt bringer med sig.

Har du sådan et netværk, der jævnligt sørger for din bøns-faktor?